FAQ BADMINTON

 

 

Er du i tvivl om hvilken badmintonketsjer du skal købe:

Når man skal købe en ny badmintonketsjer får man mest glæde af sin nye ketsjer hvis man gør sig nogle overvejelser om hvilke spilleegenskaber man gerne vil have i ketsjeren. Her kan der være mange forskellige præferencer og en af de måder man kan gå til opgaven på er ved at tage udgangspunkt i den ketsjer man har i forvejen. På ketsjeren står der typisk nogle specifikationer: Vægt, Balance og flex. Det er lidt forskelligt afhængig af mærke hvor oplysningerne står, men som regel står de på siden af skaftet. Hvis man har været glad for sin ketsjer kan det være en god ide at gå efter en ny ketsjer der har de samme specifikationer. Eller synes man at man mangler noget i ketsjeren fx at man gerne vil have noget mere power så kan man gå efter en ketsjer der vejer lidt mere, er lidt mere hovedtung, er lidt mere fleksibel i skaftet – og evt. også i en bedre kvalitet end den ketsjer man har i forvejen.

Eller modsat synes man at man mangler lidt mere kontrol. Kan man gå efter en ketsjer der har balancen tættere på ketsjerens håndtag (even eller hovedlet) og som er mere stiv i skaftet.

Kvalitet

Pris og kvalitet hænger sammen når man køber badmintonketsjere. Topketsjerne er lavet i en bedre kvalitetsgrafit ”Ultra Hi-Modulus Graphite” hvilket gør ketsjeren stærkere og stivere end ordinær grafit, hvilket skaber ketsjere der har mindre torsion og mere power. Dette giver dig mere præcise og kraftfulde slag.

Vægt

En standard badmintonketsjer vejer ca. 87g (3U) uden strenge. En lettere ketsjer er nemmere at manøvrere og kan give et hurtigere sving. De lidt tungere ketsjere giver lidt mere power.

Balance

Med ”balancen” i en badmintonketsjer menes hvor tyngden ligger i ketsjeren. De hovedtunge ketsjere giver mere power og de hovedlette ketsjere en god kontrol da man har balancen i ketsjeren ved ketsjerens håndtag.

Flex

Ketsjerens ”flex” betyder hvor meget ketsjerens skaft giver sig når man svinger ketsjeren. En mere fleksibel ketsjer hjælper spilleren der ikke selv har så høj en svinghastighed med at få fart i bolden. Hvorimod et mere stift skaft er mere stabilt og giver bedre kontrol til den teknisk dygtige spiller.

 

Generelle anbefalinger:

Turneringsspiller:

Vægt: 3U eller 4U

Flex:

Medium: (junior/dame spilleren der har brug for lidt mere power)

Stiff

Very Stiff (spilleren der har meget power i sine slag, med høj svinghastighed)

Balance

Head heavy: Til den angrebsivrige spiller, der spiller med meget power i sine slag og slår meget fra baglinjen

Even: Til allround spilleren

Head light: Til spilleren med det hurtige sving der spiller meget kontra, eller mixpigen der er meget netsøgende.

 

Motionsspiller

Vægt: 3U eller evt. 4U hvis man gerne vil have en lidt lettere ketsjer

Flex: Medium eller fleksibel

Balance:

Head heavy: Hvis man vil have hjælp til power

Head light: Hvis man gerne vil have mere kontrol

Even: All round

 

Juniorspiller/børn højere end 140cm

Vægt: 3U eller 4U eller evt. endnu lettere (5U) hvis man gerne vil have en ketsjer der er nem at spille med (men ikke har så meget power).

Flex: Medium eller fleksibel

Balance:

Head heavy: Hvis man vil have hjælp til power

Head light: Hvis man gerne vil have mere kontrol

Even: All round

 

Juniorketsjer (børn under 140cm)

Få en god start med badminton start ud med en junior badmintonketsjer. Junior ketsjeren har et kortere skaft end en almindelig voksen ketsjer. Det kortere skaft gør det nemmere for børn at ramme bolden og dermed at få en succesoplevelse da de har en bedre kontrol/fornemmelse mellem ketsjerens håndtag og ketsjerens hoved.

Pris og kvalitet hænger sammen også når det drejer sig om junior badmintonketsjere. De dyrere juniorketsjere er lavet af fuldgrafit. De billigere ketsjere er lavet af aluminium. Fuldgrafit ketsjerne er lettere og dermed nemmere for barnet at spille med og udvikle deres teknik. Ligeledes kan barnet få mere fart i bolden med en grafit ketcher.

For at udvikle den rigtige teknik som badmintonspiller er det vigtigt at man lærer at holde langt nede på ketsjerens håndtag. Har barnet en for lang (tung) ketcher bliver de fristet til at holde længere oppe på håndtaget for bedre at kunne kontrollere ketsjeren.

Junior ketsjere fås i forskellige længder. Hvilken længde man skal vælger afhænger af hvor høj barnet er.

Til et barn på mellem 127 og 135cm anbefaler vi en ketsjer længde på ca. 62 cm.

Til et barn på mellem 114 og 125cm anbefaler vi en ketsjer længde på ca. 56-58 cm.

Er barnet mindre end 114 cm anbefaler vi en ketsjer der er kortere end 56 cm.

Når barnet bliver mere øvet eller omkring de 135cm anbefaler vi at barnet får en ”voksen ketsjer”. Her anbefaler vi at vælge en forholdsvis let ketsjer ca. 80-85g. Når barnet får en voksen ketsjer vil de kunne generere mere power i deres slag.

 

Hvilket mærke skal jeg vælge?

Hos Ketcher-Sport har vi valgt at føre følgende ketsjermærker: RSL, FZ Forza, VICTOR og Yonex.

 

RSL

RSL er verdens førende producent af fjerbolde men de laver også badmintonketsjere i høj kvalitet til gode priser.

 

FZ Forza

FZ Forza er et dansk badmintonmærke der har eksisteret siden 1990. Mærket FZ Forza er nu udbredt til det meste af verden. FZ Forza laver ketsjere i høj kvalitet i alle prisklasser. Flere af de danske topspillere spiller med en FZ Forza ketsjer fx Mia Blichfeldt.

 

VICTOR

VICTOR er et af de største badmintonmærker på verdensplan. VICTOR blev grundlagt i 1968 i Taiwan. VICTORs ketsjere udvikles med den nyeste teknologi for hele tiden at optimere ketsjerens ydeevne. Topspillere rundt i hele verden spiller med VICTOR ketsjere. Af danske topspiller kan fx nævnes Anders Antonsen og Line Kjærsfeldt. Mærket VICTOR sponserer blandt andet det danske badminton landshold og den store danske turnering: Denmark Open. Hos Ketcher-Sport har vi et tæt samarbejde med VICTOR.

Ketcher-Sport er "VICTOR launch store" - du finder derfor altid de nyeste VICTOR produkter først hos Ketcher-Sport.

Hos Ketcher-Sport finder du det største udvalg af VICTOR ketsjere i Danmark.

VICTOR laver ketsjere der passer til alle spilletyper og spillere på alle niveauer.

 

YONEX

YONEX er et af de mest anerkendte badmintonmærker i verden. De har en meget lang historie der kan dateres helt tilbage til 1946 i Japan. De producerer topketsjere til verdens bedste badmintonspillere. Men har derudover også et bredt sortiment af ketsjere til både ungdoms- og motionsspilleren.

Hos Ketcher-Sport har vi altid et stort udvalg af Yonex badmintonketsjere til alle spilletyper og i alle prisklasser.

Yonex arbejder hele tiden på at udvikle badmintonketsjeren med de nyeste teknologier.

Yonex er det foretrukne mærke for mange af de internationale og danske verdensstjerne badmintonspillere som Viktor Axelsen, Kento Momota, Carolina Marin og mange flere.