Badminton bolde

Hos Ketcher-Sport.dk har vi et stort udvalg af badmintonbolde. Vi har badmintonbolde fra Yonex, RSL, VICTOR og FZ Forza. De mest brugte bolde i badminton er fjerbolde. Fjerbolde har en rigtig god flugt og er nemmere at lave fx netruller og cut med. Ulempen ved fjerbolde er at fjerene knækker og derfor regelmæssigt skal skiftes ud. Nogle vælger derfor at bruge plastikbolde da de har en rigtig god holdbarhed. De har dog ikke samme spilleegenskaber som fjerbolde. Der er stor forskel på kvaliteten af fjerbolde. Helt overordnet set skelner man mellem gåsefjer og andefjer. Fjerboldene lavet af gåsefjer er de dyreste fjerbolde men også de fjerbolde der har den bedste holdbarhed da gåsefjerene er stærkere og derfor ikke knækker så let. Pris og kvalitet hænger sammen. De dyreste bolde har den bedste holdbarhed og den bedste flugt. På de billigere fjerbolde knækker fjerene nemmere. Så det kan ofte betale sig at købe en lidt dyrere bold da de holder længere.

Læs mere Læs mindre

I badminton forsøger man at udvikle på om man kan lave en syntetisk bold som har samme spilleegenskaber som en fjerbold og samme holdbarhed som en plastikbold. Det seneste bud på dette er VICTOR Carbonsonic som er en bold lavet med en carbon ramme og skumfjer. Carbonsonic bolden har fortsat ikke samme spilleegenskaber som en fjerbold men har bedre spilleegenskaber end en plastikbold. Bolden har bedre holdbarhed end de billigere fjerbolde men fortsat ikke samme holdbarhed som en plastikbold eller de dyre fjerbolde.

Fjerbolde fås i forskellige hastigheder. Den hastighed der oftest bliver spillet med i Danmark er hastighed 77. Fjerbolde kan også fås i en hurtigere hastighed ”78” eller langsommere ”76”. Fjerbolde er et naturprodukt og bliver derfor påvirket af den fugt der er i luften og ligeledes temperaturen. Når det er meget koldt bliver boldene som regel langsommere og ligeledes når det er meget varmt bliver boldene hurtigere. Derfor kan det variere henover året hvilken hastighed der passer bedst til temperaturen.

Det er vigtigt at fjerbolde ikke bliver tørre fordi så knækker de hurtigere. Det mest optimale er at opbevare fjerbolde i et fugtskab. Har man ikke adgang til det så i et lidt fugtigt rum fx badeværelset. Dog er det vigtigt at boldene ikke bliver våde for så kan korkproppen rådne.